I 2026 er der Stafet for Livet i Vejle den 15. - 16. august fra kl. 11 lørdag til kl. 11 søndag.
Bestyrelsen har besluttet, at Fodslaw Vejle ikke deltager med et foreningshold i ”Stafet for Livet” i år grundet en samlet prioritering af foreningens ressourcer.
Arrangementets overordnede formål bakker vi op om.
Så har man lyst til at deltage i stafetten, kan man tilmelde sig ”Det Åbne Hold –
Lokalforeningen Kræftens Bekæmpelse Vejle” ved at følge linket: Det Åbne Hold, hvor alle er velkomne. Adressen er: Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2.
HISTORIK
Siden Stafet for Livet første gang blev afviklet i Vejle i 2015 har Fodslaw Vejle deltaget med et hold.
Arrangementet løber over en weekend i august fra lørdag kl. 11.00 til søndag kl. 11.00, hvor der i alle 24 timer skal være mindst 1 deltager på banen fra hvert deltagende hold. Dette symboliserer at kræftpatienter kæmper med sygdommen i døgnets 24 timer.
Fodslaw Vejles hold har de senere år ligget på omkring 40 personer, der hver går 1-2 timer, nogle flere gange i løbet af det døgn, arrangementet varer. I 2019 nåede vi op på 54 børn og voksne på holdet. Arrangementet foregår på Vejle Stadion, og på trods af den alvorlige baggrund er det både hyggeligt og livsbekræftende at være med.